Tibetansk buddhismes afsked med de døde

Læs om, hvordan den tibetanske buddhisme forholder sig til døden og siger farvel.

Hvad tror tibetansk buddhisme på?

Ifølge tibetansk buddhisme dør kroppen, men sjælen genfødes i en ny krop.

Ethvert væsen har utallige liv og vil fortsætte med at fødes igen og igen uden kontrol, medmindre man udvikler sit sind op til det punkt, hvor man vinder kontrol over processen.

For en buddhist er nirvana det endelige mål efter utallige genfødsler – og frigørelsen fra flere genfødsler.

Genfødsler er drevet af karma, som er alle kroppens, talens og sindets handlinger. Ens handlinger har derfor betydning for ens næste liv.

Meditation og bønner for den døende

Når et menneske er ved at dø, er det ifølge den tibetanske buddhisme mere åbent for mentale budskaber. Stille meditation og bønner fremsagt af pårørende omkring den døende, andre troende og munke kan derfor være godt.

En god genfødsel er betinget af dødsprocessen. Da den mentale tilstand hos den døende er vigtig i forhold til genfødslen, er det vigtigt at hjælpe den døende til at have positive, fredelige tanker, at dø i en kærlig, fredelig atmosfære og give tillid til det, som skal ske.

Mellem død og genfødsel

Bønnerne er vigtige ikke kun før og under, men også efter dødstidspunktet i forhold til at hjælpe sjælen videre til et godt sted.

Fra dødens indtræden og 49 dage frem bliver der bedt hellige bønner fra den tibetanske dødebog og tændt lys for den døde for at hjælpe sjælen videre. Denne periode på 49 dage kaldes også bardo-perioden, hvor sjælen er i en overgangsperiode eller mellemtilstand mellem død og genfødsel.

Ifølge den tibetanske buddhisme tager det op til 49 dage for sjælen at genfødes til et nyt liv.

Begravelsen

Begravelsen foregår ikke på noget bestemt tidspunkt, men traditionelt ønsker man, at afdøde ligger i 2-3 dage, for at sjælen kan komme videre.

Indtil sjælen frigør sig, er den ifølge den tibetanske buddhisme i hjertechakra, som er midt i brystet.

Afdøde skal i forbindelse med begravelsen ikke gennemgå særlige vaskeritualer og får sit eget tøj på.

For tibetanske buddhister er der traditionelt fire forskellige begravelsestyper: En ild-, vand-, luft- eller jordbegravelse. En astrolog beslutter, hvilken form for begravelse det skal være.

  • Ved en ildbegravelse bliver afdøde kremeret/brændt – i Tibet sker det på et ligbål.
  • Vandbegravelsen foregår ved, at afdøde skæres i stykker og kastes i floden til fiskene.
  • Ved en luftbegravelse skæres afdøde også i stykker og kastes for gribbene som føde.
  • Jordbegravelsen foregår som i Danmark (hvor kisten med afdøde sænkes i jorden ved gravstedet).
I Danmark:

I forbindelse med begravelser inden for den tibetanske buddhisme i Danmark følger man de danske regler på området, og der er derfor ikke vand- og luftbegravelser her i landet.

Det er mest udbredt for buddhister i Danmark at vælge at blive kremeret/brændt.

I Danmark kan der arrangeres en højtidelighed med buddhistiske ritualer, bønner og sange. Det kan fx afholdes i et tibetansk tempel eller i et kapel .

Læs om buddhistisk bisættelse i Danmark.

Der er ikke regler for eller imod blomster ved en buddhistisk bisættelse.

Gravpladser

Alle buddhistiske retninger kan anvende den buddhistiske urnehal på Bispebjerg Kirkegård i København.

Hvis det ønskes, er det også muligt for buddhister at få et gravsted på en kirkegård eller skovbegravelsesplads, ligesom man også kan få asken spredt udover havet.

Efter begravelsen

Ifølge den tibetanske buddhisme kan sørgeperioden anses som en ønskeperiode, hvor man ønsker afdøde en god genfødsel.

Der findes flere forskellige former for praksis, bønner og meditationer, som man efter begravelsen kan foretage for afdøde, og som anses for at have afgørende betydning.
 

De tre hovedretninger inden for buddhisme

Der findes forskellige grene inden for buddhismen. De tre hovedretninger er hinayana, mahayana og vajrayana, hvor vajrayana også kaldes tibetansk buddhisme.