Om selvmord

Selvmordet er et af vores mest alvorlige og komplekse fænomener, og det er et område der vækker lige så stærke følelser som det vækker stilhed.

For selvom selvmord altid har fundet sted, og til stadighed finder sted på tværs af landegrænser, aldersgrupper, køn og social status, så er det stadigvæk et af de mest tabubelagte områder i vores samfund. 

Selvmordet berører noget, mange oplever som moralsk eller eksistentielt grænseoverskridende. I mange kulturer er livet forbundet med en grundlæggende værdi eller hellighed. At et menneske aktivt afslutter sit liv kan derfor opleves som et brud med en dybt rodfæstet norm.

Selvmord konfronterer os også med vores egen sårbarhed og dødelighed. Det minder os om, at mennesket kan komme så langt ud i håbløshed, at livet mister sin mening. 

Netop fordi selvmord rammer så dybt i vores forståelse af os selv og hinanden, er det omgærdet af tavshed. Men tavsheden kan forstærke ensomheden omkring emnet, både for dem, der kæmper med selvmordstanker, og for dem, der er pårørende til nogen, der gør.

At anerkende kompleksiteten, og de mange følelser, det vækker, er et skridt mod en mere åben og nuanceret samtale, hvor der er plads til alvoren og omsorgen.

Samtidig er det afgørende at huske, at selvmord ikke kun er et samfundsmæssigt eller moralsk spørgsmål, men ofte udspringer af en dybt personlig og indre smerte. For den, der kæmper med selvmordstanker, handler det sjældent om at ville dø, men om at ville slippe for en oplevelse af håbløshed, ensomhed eller overvældende psykisk smerte.

At forstå både den indre kamp og den ydre alvor er en forudsætning for en samtale, hvor alle perspektiver kan føle sig mødt.

Hvad er selvmord og selvmordsforsøg?

Der findes flere forskellige definitioner på, hvad selvmord og selvmordsforsøg er.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer selvmord og som:

En handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer.

WHO definerer også selvmordsforsøg som: 

En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der ville være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede fysiske konsekvenser.

Risikofaktorer

Selvmord er komplekst, og hver eneste person, der begår selvmord, har sin egen, enkeltstående historie bag sig. Derfor er der mange forskellige og ofte også sammenkoblede årsager til selvmord.

Selvmord er ikke begrænset til bestemte “typer” af mennesker. Det kan berøre unge og ældre, mænd og kvinder, mennesker med lange uddannelser og mennesker uden, dem med stærke sociale netværk og dem, der lever mere isoleret. Ingen er i princippet fuldstændig uden for rækkevidde af den form for håbløshed eller psykisk smerte, der kan føre til selvmordstanker.

Men selvom hver historie er enkeltstående, og selvom alle i princippet kan blive ramt, har forskere og fagfolk alligevel kunnet fremhæve nogle af de omstændigheder og risikofaktorer, der kan være med til at udløse selvmordstanker og i værste fald selvmord: 

Psykiske og helbredsmæssige faktorer:

• Psykisk sygdom (især depression)
• Kronisk fysisk sygdom
• Misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer
• Tidligere selvmordsforsøg
• Tidligere selvmord i familien (kan være genetisk eller tillært)

Sociale og livsbegivenheds‑relaterede faktorer:

• Arbejdsløshed eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet
• Ensomhed, fx enlige uden børn
• Skilsmisse, separation eller brud i nære relationer
• Mangel på sociale støttenetværk
• Tab – fx af relationer, status eller rolle i livet
• Økonomiske problemer og økonomisk stress

Selvom det er muligt at fremhæve disse risikofaktorer, skal man huske på, at disse ikke nødvendigvis igangsætter selvmordstanker og selvmordsadfærd hos alle.
Igennem vores liv kommer vi alle til at gennemgå kriser, men det er individuelt hvordan man oplever, reagerer på og håndterer dem. 

Risikogrupper

Selvom hvert selvmord og selvmordsforsøg har individuelle årsagsforklaringer, kan man fremhæve bestemte befolkningsgrupper, der statistisk set har en øget risiko for at begå selvmord og for at forsøge at begå selvmord:

• Personer, der lider af psykisk sygdom
• Ældre mænd
• Unge piger
• Personer, der tidligere har forsøgt selvmord
• Efterladte efter selvmord 

Det skønnes dog, at over halvdelen af selvmord bliver begået af mennesker med depression.

At være efterladt

At være pårørende til en person, der har forsøgt eller har begået selvmord, er en voldsom oplevelse. Og ligesom med andre sorgreaktioner, er det forskelligt hvordan man bearbejder og reagerer på det, der er sket.

Vi har det med at søge årsager og forklaringer på de kriser og uretfærdigheder, vi oplever i vores liv. Men når det gælder selvmord, vil den pågældende forklaring ofte synes utilstrækkelig.

Alle tab kan igangsætte bølger af chok, sorg, fortvivlelse og afmagt uanset årsagen til dødsfaldet. Dog kan dét at miste til selvmord fremprovokere særligt svære sorgreaktioner hos de efterladte. Udover sorgen, savnet og chokket vil den efterladte ofte også opleve andre vanskelige følelser forbundet med dødsårsagen.

Nogle af de mest almindelige følelser, der kan opstå, er bl.a.:

• Svigt
• Afmagt
• Vrede
• Skyld
• Skam
• Selvbebrejdelse
• Lettelse

En af de hyppigste følelser er følelsen af svigt. Følelsen af svigt kan dog være kompliceret, da den kan være rettet mod forskellige steder.

Den efterladte kan føle, at afdøde har svigtet vedkommende ved at tage livet af sig selv. Den efterladte kan føle, at vedkommende selv har svigtet afdøde ved ikke at have kunnet hjælpe tilstrækkeligt. Eller den efterladte kan føle, at systemet har svigtet den afdøde, ved ikke at have tilbudt tilstrækkelig hjælp. 

Følelser som vrede, skyld, skam og lettelse kan ofte også anses som forbudte følelser at have i forbindelse med tabet, men ingen følelser er forkerte. 

Vil du vide mere?

Herunder kan du finde mere viden om selvmord og selvmordsforebyggelse.

(Kilder: Livslinien, Psykiatrifonden, Center for Selvmordsforskning, Depressionsforeningen, World Health Organization, NEFOS)