At miste sin ægtefælle: Ole Hartlings historie
Ole Hartling, tidligere ledende overlæge på Vejle Sygehus, har oplevet at miste to ægefæller og fortæller her om sine erfaringer med tab og sorg.
– Jeg kan bruge den lidt pudsige vending, at jeg savner mine koner – sådan i flertal, mener jeg. Jeg har været gift først med Lene, med hvem jeg har fire børn, i 40 år. Hun døde fra mig i 2008. Så blev jeg gift med Katrine. Vi nåede kun at få 3 års ægteskab. Så mistede jeg hende. Jeg kan sige om dem begge, at de har givet mig så meget – og at det er ubærligt at miste. Der er ingen trøst. Nogle gange er det en trøst, at der ingen trøst er. For hvis der kunne trøstes, så var det også noget, man kunne overkomme og håndtere. Og det kan man ikke, og det er en mærkelig glæde, at det er sådan.
For Ole Hartling handler det ikke om at ”komme videre” i gængs forstand. En talemåde, som han stiller spørgsmålstegn ved.
– Man kan godt diskutere begrebet ”at komme videre”. Omgivelserne vil gerne have, at man ”kommer videre”. Men det betyder det modsatte: At de ønsker, at man helst skal blive den samme igen. Man er netop ”kommet videre”, for nu har man sorgen med i sin bagage. Man siger også, at tiden læger alle sår – det tror jeg ikke, den gør. Men der kan godt komme en vis ar-dannelse med tiden.
Midt i tabet har jeg en stor taknemmelighed over, hvad jeg har fået.
– Jeg drømmer om dem, jeg har mistet. Både om dagen og om natten. Det kommer til mig. Jeg prøver at huske at være taknemmelig. Og det er jeg. Det tror jeg er med til at sikre, at man ikke drukner sig i sorg. Midt i tabet har man jo en stor taknemmelighed over, hvad man har fået. Livet består i at skabe tilknytninger og have tilknytninger. Det er jeg sikker på – og så er det jo et vilkår, at vi mister. Vi mister så mange ting i livet: efterhånden vores førlighed og sanser, tænder, muskelkraft og tænkeevne. Og så mister vi dem, vi holder af.
Den ”skrøbelighed, der efterhånden kravler ind på en”, som Ole Hartling udtrykker det, har dog ikke taget livsmodet fra ham.
Der er magi i hver morgen. Hvad kan den bringe?
– Man kommer over det, fordi livet altid melder sig med en ny magi, nye krav og en ny hverdag. Der er en magi i hver morgen. Hvad kan den bringe? Bringer den noget, jeg ikke havde ventet? På godt og ondt.
Interview udarbejdet af Marie-Louise Arnfast, og video produceret af Michael Kirkeby, Arnfast&Kirkeby – i samarbejde med Landsforeningen Liv&Død.
Andre fortællinger om at miste
-
Marianne mistede sin ægtefælleEfter at have været sammen i 36 år mistede Marianne sin mand efter et femårigt langt kræftforløb. Efter hans død lavede hun et alfabet med sine betragtninger over livet som enke.Læs mere
-
Katriina mistede sin datterKatriinas datter begik selvmord i 2016. Selvmordet har bragt en masse med sig, og udover den lammende sorg oplever Katriina også, at der er en masse negative tanker og følelser, som hun står tilbage med.Læs mere
-
Susanne mistede et spædbarnHele Susannes liv havde altid været planlagt ned til mindste detalje, men så mistede hun sin søn i sidste uge af sin graviditet.Læs mere