Livstestamente

I et livstestamente kan du tilkendegive, at du ikke ønsker livsforlængende behandling.

Hvad er et livstestamente?

Du kan i livstestamentet erklære, at du ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis du:

  • er afvendeligt døende – hvor døden med stor sandsynlighed indtræder inden for dage til uger trods behandling.
  • ligger hjælpeløs hen – uden håb om bedring, hvor sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at du varigt er ude af stand til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt.

Livsforlængende behandling er behandling, hvor der ikke er håb om helbredelse, bedring eller lindring, men kun til en vis livsforlængelse.

 

Livstestamente
Du opretter et livstestamente på www.sundhed.dk eller sender blanketten fra pjecen om livstestamentet til Livstestamenteregisteret. Det koster 50 kr. Du kan altid ændre og tilbagekalde din tilkendegivelse.

Hvornår træder livstestamentet i kraft?

Testamentet træder først i kraft, når ingen kan komme i kontakt med dig og aldrig vil komme det igen.

Testamentet indgår som et vigtigt bidrag i beslutningsprocessen i forhold til livsforlængende behandling.

 

Lægens pligt

Lægen skal altid kontakte livstestamenteregisteret og kontrollere, om der er oprettet et livstestamente, når en patient ikke selv kan udøve sin bestemmelsesret.

Lægen skal altid respektere ønskerne i livstestamentet. 

Læs pjecen om livstestamentet.

 

Giv dine pårørende besked

Hvis du har oprettet et livstestamente, er det en god ide at give din familie besked om din beslutning. Situationen kan ellers være svær for dine pårørende, hvis den pludselig opstår. Du kan også give din læge besked.

 

Ikke aktiv dødshjælp

Et livstestamente er ikke det samme som aktiv dødshjælp – og du tilkendegiver ikke, at du ønsker døden fremskyndet ved at oprette et livstestamente.

Du tilkendegiver derimod, at du ikke vil holdes i live i en situation, hvor du ikke selv kan ytre dig, og alt håb om bedring er opgivet.

 

Livstestamente omhandler også genoplivning ved hjertestop.

Hvordan fungerer livstestamentet i praksis?

Livstestamentet indebærer i praksis en række dilemmaer, som kan gøre det svært for pårørende og lægen at efterkomme vedkommendes ønske om ikke at modtage livsforlængende behandling.

Her kan du få et indblik i nogle af dilemmaerne omkring livstestamentet.

Du kan også orientere dig i retningslinjer og en række af de aktører, som udtaler sig på området.

Du finder bl.a. links til artikler og relevante hjemmesider, hvor du kan få mere information.

Vi opdaterer løbende siden.
 
 

Hvad siger Det Etiske Råd?

Udtalelse vedrørende livstestamentet

Efter Det Etiske Råds vurdering har livstestamentet en meget lille betydning for behandlingsforløbet, men mange testatorer tillægger livstestamentet en væsentligt større betydning, end det reelt har.

Det Etiske Råd ønsker at opfordre sundhedsministeren til at forholde sig til, om livstestamentet i dets nuværende form er overflødigt og måske direkte misvisende.

Læs udtalelsen om livstestamenter (2008)

Udtalelsen “Etiske overvejelser om selvbestemmelse og palliation ved livets afslutning”

I udtalelsen diskuterer Det Etiske Råd nogle af de muligheder og udfordringer, der er forbundet med at sætte den enkelte persons værdier og ønsker i fokus i den sidste tid inden døden.

Udtalelsen er bygget op om tre anbefalinger, der diskuteres:

  • Første anbefaling:
    Der skal i højere grad, end tilfældet er i dag, skabes sikkerhed for, at man ikke bliver genoplivet eller forsøgt genoplivet ved hjertestop mod sin vilje.

 

  • Anden anbefaling:
    Sundhedspersonalet er forpligtet til at gennemføre en samtale – den nødvendige samtale – med patienter på sygehus, borgere på plejehjem eller i eget hjem og evt. begge gruppers pårørende, hvis det vurderes, at patienten eller borgeren med stor sandsynlighed er uafvendeligt døende og risikerer at blive ukontaktbar eller på anden måde inhabil til at træffe beslutninger om det kommende forløb. Der bør være særligt fokus på at gennemføre samtalerne med patienter på sygehuse og borgere på plejehjem, som risikerer at blive inhabile på grund af alderdomsrelaterede lidelser som fx Alzheimer eller demens. I dette tilfælde bør samtalerne afholdes, selv om patienten/borgeren ikke er uafvendeligt døende. Formålet med samtalerne skal være at afklare patientens eller borgerens ønsker og tage højde for disse i behandlingsforløbet.  

 

  • Tredje anbefaling:
    Som en del af det samlede patientforløb skal der være bedre tilbud om palliativ behandling i ordenes fulde betydning, dvs. forstået som tidlig forebyggelse og lindring af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig karakter.

Læs udtalelsen “Etiske overvejelser om selvbestemmelse og palliation ved livets afslutning” (2016)

Hvad siger sundhedsministeren?

Ellen Trane Nørby
Ellen Trane Nørby

Ellen Trane Nørby (V) har siden november 2016 været sundhedsminister.

Hun varetager bl.a. det politiske område, der indbefatter dødshjælp.

Læs interviewet med sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om lindring og dødshjælp: ”Etikkens minister: Det skal handle om lindring fremfor dødshjælp” (Kristeligt Dagblad).

Gå ind på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside.

Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning på området:

Vejledningen henvender sig til landets praktiserende læger, præhospitalt personale, hjemmesygeplejen, plejecentre m.v.

Baggrunden for vejledningen var følgende:

”I den aktuelle samfundsdebat har blandt andet plejepersonale givet udtryk for usikkerhed over for, om forsøg på genoplivning blandt andet ved brug af hjertestarter altid skal foretages på ældre borgere, som får hjertestop eller findes livløse på eksempelvis plejecentre. Der har også været givet udtryk for tvivl, om borgerne på forhånd selv kan afvise forsøg på genoplivning.”

Vejledningen understreger blandt andet:

  • Fravalg af forsøg på genoplivning som hovedregel kun kan ske efter en lægelig vurdering.
  • Det er vigtigt, at fravalg af livforlængende behandling altid bliver foretaget efter en konkret sundhedsfaglig vurdering, og at den enkelte borger bliver inddraget i det omfang, som han eller hun ønsker det.
  • Et lægeligt fravalg af genoplivningsforsøg bør så vidt muligt ikke træffes under akutte omstændigheder, hvor den ofte vil skulle træffes af en læge, som ikke har indgående kendskab til borgeren. Dette forudsætter et løbende samarbejde mellem borgerens praktiserende læge og det sygeplejefaglige personale.
  • En habil borger i en aktuel situation kan afvise behandling, og at en sådan afvisning også gælder, hvis borgeren efterfølgende bliver ukontaktbar på grund af akut sygdom. Det indebærer, at en habil borgers aktuelle afvisning af genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop skal respekteres.

Se mere om og læs “Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse” (2014)

 

 

 

Lovgivning om livstestamentet

Reglerne for livstestamentet findes i sundhedslovens § 26 og § 27.

 
 

Læs mere

Find mere information på sundhed.dk eller ring til Livstestamenteregistret på tlf. 35 45 52 69.