Katolikkers afsked med de døde

Læs om, hvordan katolikkerne forholder sig til døden og siger farvel.

Hvad tror katolikker på?

Katolikker tror på et evigt liv med Gud i Himlen. For katolikker er der altid et håb, da de tror på, at Gud vil være hos mennesket også under sygdom, tab og sorg.

Katolske ritualer omkring sygdom og død

Der findes forskellige katolske ritualer omkring sygdom og død. Ritualer og bønner kan støtte i en tid, hvor troen sættes på prøve og kan tilpasses individuelle situationer og aldersgrupper.

Traditionerne varierer afhængig af lande og regioner.

De syges salvelse

De syges salvelse bliver givet til syge og døende. Det skal styrke og trøste den syge gennem bøn, håndspålæggelse og salvelse. Alt efter, hvor mange kræfter den syge har, kan præsten tilpasse bønner, læsninger og/eller prædiken.

Præsten beder en takkebøn over den hellige olie. Derefter salver han den syge med den hellige olie og fremsiger en bøn.

En sidste nadver

Der er mulighed for at modtage nadver en sidste gang, som er ”næringen” til menneskets sidste, store rejse. Ved dødslejet fornyr en katolik ofte sine dåbsløfter og beder sammen med præsten og familien Allehelgenslitaniet (litani er en enkel bøn).

Selv om den døende ikke er ved bevidsthed, henter de tilstedeværende trøst fra bønnerne. Men da hørelsen kan være det sidste, der forsvinder, kan bønnerne også nære den døendes håb om himmelsk liv og opstandelse.

Afskeden med den afdøde

Når en katolik dør, tænder de pårørende en kærte (blus). Ofte sidder familie og venner hos afdøde, deler minder og beder sammen, hvorefter afdøde bliver sunget ud. I den katolske tradition er det forbundet med en enkel og kort bønnestund.

Katolsk begravelse

En katolsk begravelsesceremoni består af forskellige bønner, salmer og skriftlæsninger. Præsten kan evt. under prædiken flette personlige historier ind eller holde en tale om afdøde.

Påskelyset tændes tæt ved kisten. Det er for katolikker et symbol på den genopstandne Kristus, på lysets sejr over mørket og livet over døden.

Kisten, der i Danmark oftest er lukket, kan være pyntet med blomster og en bårebuket. Familie og venner lægger en bibel, et kors, et ikon, en rosenkrans eller noget lignende på kisten alt efter traditionerne i de forskellige lande. Det symboliserer afdødes kristne liv.

Efter bodsritual, bøn og læsning fra Bibelen beder alle forbønner. 

Der stænkes vievand på kisten som symbol på dåben og begyndelsen til livet med Gud, ligesom der svinges røgelseskar omkring kisten i respekt for afdødes krop.

Mens den sidste salme synges, bæres kisten ud, og alle følger afdøde til vedkommendes gravsted.

På kirkegården

Katolikker bliver begravet i indviet jord. Hvis en afdød begraves på en kommunal kirkegård, indvier præsten jorden med vievand og bøn.

Ved jordpåkastelsen siger præsten:

”Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jord skal du igen opstå.”

Der bedes for den afdøde, mens de forsamlede enkeltvis stænker vievand på graven eller kaster jord i den.

Katolsk bisættelse

En bisættelse foregår ligesom en begravelse. Dog foregår nedsættelsen af urnen senere. Urnen skal opbevares et helligt sted eller i indviet jord.

Tidligere måtte katolikker ikke kremeres/brændes, men det blev ændret i 1963.

Askespredning er ikke tilladt.

Ritualer efter begravelsen

Der er forskellige katolske ritualer, som kan hjælpe de efterladte i sorg.

Ofte afholder man efter 30 dage, 60 dage og et år en messe, hvor der bedes for afdøde.

Mange familier går til gudstjeneste på dødsdagen, beder for afdøde og besøger gravstedet.

I kirken kan man altid tænde et lys for den afdøde. En passende lejlighed er fødselsdage, dødsdage, men også mors- eller farsdag og Alle Sjæle (normalt den 2. november). I nogle menigheder tændes til Alle Sjæle et lys for hvert medlem, som er død i det forgangne år, og man besøger sammen kirkegården og beder for menighedens afdøde.