Jordbegravelse

Carsten Fonsdal Mikkelsen

Jordbegravelsen er en begravelseshandling, hvor kisten efterfølgende nedsænkes i jord

Begraves eller brændes?

Alle over 15 år kan selv tage stilling til, om de vil begraves eller brændes. Hvis ikke man selv har ytret ønske om enten jordbegravelse eller bisættelse, må ens pårørende træffe valget. Langt de fleste, der dør i Danmark, bliver brændt, og asken kommer efterfølgende i en urne.

Begravelse

En højtidelighed i forbindelse med en jordbegravelse, hvor kisten nedsænkes i jorden, kaldes en begravelse. Ved deltagelse af en præst finder et jordpåkastelsesritual sted ved graven på kirkegården.

Uenighed om afdødes ønske

Uanset om man selv har taget stilling og tilkendegivet, om man vil begraves eller brændes, så er det de pårørende, der i den sidste ende skal bestille begravelsen/bisættelsen. Hvis der blandt de pårørende er uenighed om valget af begravelsesform, vil begravelsesmyndigheden (sognepræsten eller kirkekontoret i afdødes sogn, uanset trosretning) almindeligvis rette sig efter den person, der stod afdøde nærmest. Er de pårørende uenige med begravelsesmyndigheden, træffes afgørelsen af skifteretten.

Jordbegravelse historisk set

Siden oldtiden har man haft begravelsespladser på tydelige og afgrænsede områder i nærheden af beboelse. Disse steder blev betragtet som hellige. Jordbegravelse i Danmark dukkede op cirka 200 år efter vor tidsregning. Da kristendommen kommer til Danmark i 900-tallet, samledes gravpladserne i og omkring kirkerne.

I middelalderen var det de rigeste i samfundet, der købte et gravsted i kirkerne, mens almindelige mennesker købte en gravplads på kirkegården tæt ved kirken. Siden midten af 1800-tallet blev det forbudt med gravpladser indendørs i kirkerne, og den første lov om indretning af kirkegårde blev lavet. Det er kun på en kirkegård, man kan blive jordbegravet i Danmark.

I dag vælger cirka 22 procent at blive jordbegravet i Danmark.