Jødedom og døden

Moise Lev

I jødedommen skal begravelsen finde sted snarest muligt efter dødsfaldet. Det er en måde at vise respekt for den døde

Jøderne tror på, at alle døde ved tidernes ende vil genopstå for at stå til regnskab over for Gud, som afgør, hvem der skal leve i evig fortabelse, og hvem der skal leve i Guds rige.

Før døden indtræffer, siges den jødiske trosbekendelse sammen med den døende, hvis dette er muligt. Hvis ikke, siges bekendelsen af de tilstedeværende jøder.

Respekt for de døde

I jødedommen skal begravelsen finde sted snarest muligt efter dødsfaldet. Det er en måde at vise respekt for den døde.

Istandgørelse med hvid linneddragt

Medlemmer af det såkaldte broderskab vasker og iklæder den døde en hvid linneddragt, hvorefter den døde lægges i en kiste.

Begravelse uden udsmykning

Jøder er af princip imod ligbrænding og bliver i stedet jordbegravet i en trækiste uden udsmykning. Blomster og kranse bruges altså ikke. Hvis begravelsen foregår uden for Israel, lægges der ofte en smule jord fra Det Hellige Land under hovedet i kisten.

Jødiske begravelsespladser i Danmark

I Danmark foregår højtideligheden i et kapel, og jøderne bliver begravet på egne kirkegårde eller afdelinger på almindelige kirkegårde. I København har Mosaisk Trossamfund eget begravelsesområde på Vestre Kirkegård.

Der findes også en jødisk begravelsesplads på Nørrebro. Den største jødiske begravelsesplads uden for København ligger i Fredericia. I jødedommen siger man, at de dødes bolig er ’fredhellig’. Det vil sige, at en jødisk gravplads ikke må sløjfes.

Kaddish og lys

Ugen efter at døden er indtruffet, sørger de efterladte. Sønnerne af de døde siger herefter hver dag i et år en såkaldt Kaddish, en aramæisk bøn der priser Gud, og derefter årligt på dødsdagen, hvor de også tænder lys.