Inspiration til at starte samtalen

I mange tilfælde bliver samtalen om døden typisk først taget op på bagkant, når vi står over for alvorlige situationer eller tab, snarere end at den bliver taget op som en forebyggende eller løbende diskussion.

Det kan virke grænseoverskridende at sætte sig ned med sine kære og snakke om døden, fordi emnet er forbundet med stærke følelser og ofte undgås af frygt for at skabe ubehag eller at “ødelægge den gode stemning”. Mange mennesker synes det er svært at tale om livets afslutning, da man konfronteres med den barske realitet – at vi skal dø, og det skal vores kære også. 

 

At snakke om døden kan være utrolig gavnligt, selvom det kan virke ubehageligt. Ved at åbent diskutere døden kan vi forberede os følelsesmæssigt og gøre det lettere at håndtere, når det uundgåelige sker. Det giver os mulighed for at afklare vores ønsker for livets afslutning og sikre, at vores sidste ønsker respekteres, hvad angår behandling, pleje, ceremonier og ritualer. Åbne samtaler om døden kan styrke relationer og skabe dybere forbindelser mellem os og dem, vi holder af, da vi deler vores tanker og følelser om noget, der er sårbart. Samtidig kan det at tale om døden reducere den eventuelle frygt og angst, vi har om emnet, fordi vi konfronterer det direkte, i stedet for at undgå det.

Det hjælper også med praktiske forberedelser såsom begravelsesplanlægning, testamentering, organdonation, hvilket kan lette byrden for de efterladte. Paradoksalt nok kan det at erkende døden også minde os om at værdsætte livet mere fuldt ud og motivere os til at leve i overensstemmelse med vores værdier og prioriteter. En åben dialog om døden kan således føre til en mere afklaret, tryg og meningsfuld rejse videre i livet både for os selv og vores nærmeste.

At tage stilling

Mange synes måske det er lidt abstrakt at forholde sig til døden. Især hvis man hverken er døende, eller at døden er nærtstående i deres liv. Alligevel har mange en holdning til, hvad de ønsker, når de en dag skal herfra. At tage stilling til døden er en meget personlig ting, og det er derfor ikke altid de samme emner, der vækker et behov hos alle. Det kan være, at man syntes, at tanken om at blive brændt, virker helt forkert – eller omvendt, at tanken om at blive jordbegravet, virker helt forkert. Det kan være, at man har nogle smykker eller et ur, man allerede nu ved, hvem skal arve, eller noget tøj, man i hvert fald ikke vil have på i kisten.

Alt, hvad der tages stilling til, kan være en kæmpe hjælp for de pårørende. Og da vi jo ikke ved, hvornår vi skal herfra, kan det altid være en god idé at fortælle det til nogen, hvis man har gjort sig tanker. At tage stilling behøver ikke nødvendigvis at gøre døden mere aktuel i ens liv, men det kan være en stor hjælp for os selv og for dem, vi holder af.

Paptallerkener

I vores lokaler hang der ________

.

.

.

.

.

 

 

 

 

 

 

Papirsedler

Til Kulturnatten lavede vi engang 

.

.

.

.

.

 

Blade på Livets Træ

I Funebariet havde vi….

.

.

.

.

.