Tag stilling til din digitale arv: Hvordan kommer familien ind på din computer?
Vil du gerne give din familie adgang til din computer, tablet og smartphone, når du dør? Læs om, hvad du kan gøre med dit digitale liv og din digitale arv her.
Din computer, tablet eller smartphone gemmer måske på feriefotos og videoer af mindeværdige familiestunder. Eller vielsesattesten, kontrakter og breve. Filer som alle kan være vigtige og ligefrem uvurdelige for dine nærmeste efter din død.
-
Giv dine koder videre
Hvis du videregiver brugernavne og adgangskoder til din computer, tablet og smartphone, kan familien få adgang til de filer, du har gemt.
Du kan gemme koderne blandt de personlige papirer, hos pårørende eller i e-Boks, som din familie kan få adgang til efter din død.
Risiko ved at dele koder
Det kan være forbundet med risiko at give sine koder til andre. Hvis du deler dine brugernavne og adgangskoder, er dine data ikke nødvendigvis sikre. Du skal derfor overveje risikoen ved at dele koder – og hvem du evt. deler med.
× -
Én app - én kode
Du kan gemme koderne i en app. Dermed skal der kun være styr på én kode: Koden til appen.
Nogle apps er gratis, andre skal der betales for, og med visse apps er det muligt at dele koderne med venner og familie eller udvælge en person, som kan varetage koderne ved dødsfald.
Risiko ved at dele koder
Det kan være forbundet med risiko at give sine koder til andre. Hvis du deler dine brugernavne og adgangskoder, er dine data ikke nødvendigvis sikre. Du skal derfor overveje risikoen ved at dele koder – og hvem du evt. deler med.
× -
Hvor kan du også gemme filerne?
Udover at gemme dine filer på computeren, en tablet eller smartphone, kan du gemme dine filer:
- i e-Boks og give dine pårørende adgang til filerne.
- på et USB-stick eller ekstern harddisk, som du kan give til dine pårørende.
- på cloudtjenester som fx Dropbox og Google Drev – filerne kan ofte deles løbende.
Ved at gemme filer andre steder, kan du sikre dine pårørende bedre adgang til dine data.
× -
Computeren vejen til konti og profiler
Mange er automatisk logget ind på forskellige konti og profiler på computer, tablet og smartphone.
Hvis du også er det, er der mulighed for at dine pårørende kan få adgang til fx din Facebook, Instagram og Dropbox mv., hvis de har koderne til din computer.
×