Særudstilling: Dead and Alive

Klaus Bo Madagaskar Madagaskar. Foto: Klaus Bo

Fra 13. oktober 2017 og året ud kan den danske fotograf Klaus Bos billeder af døderitualer fra verdens kulturer og religioner ses på udstillingen ”Dead and Alive” hos Landsforeningen Liv&Død.

Klaus Bo har på sine mange rejser gennem de seneste syv år taget billeder af døderitualer fra alle verdenshjørner.

De fleste danskere har aldrig set et dødt menneske. Vi holder døden på afstand, og vi overlader det ofte til professionelle at gøre den døde i stand og klar til begravelse eller bisættelse, selv når det er en af vores nærmeste, det handler om.

Mange steder i verden er døden anderledes nærværende i det daglige liv, og det er ofte familiens pligt at sørge for, at afdøde kommer videre på rette vis. Lig bliver behandlet med stor nænsomhed og omhu, for sjælen skal sendes godt afsted.

Projektet Dead and Alive

I alt er 23 af Klaus Bos billeder af døderitualer udstillet hos Landsforeningen Liv&Død. Billederne er en del af Klaus Bos projekt Dead and Alive, der i alt består af 400.000 billeder.

Kimen til projektet Dead and Alive blev lagt helt tilbage i 2002, hvor Klaus Bo fotograferede en muslimsk begravelsesceremoni i en moske på Vesterbro i København. Under ceremonien tog Klaus Bo et billede, som fik ham til at tænke over, hvor tabuiseret vores forhold til døden er herhjemme, og hvor lidt vi forholder os til en af de få ting, vi alle har til fælles: At vi skal dø på et eller andet tidspunkt. 

I 2010 begyndte Klaus Bo at arbejde seriøst med projektet ud fra en idé om, at han ved at fotografere, hvordan man forholder sig til døden i forskellige kulturer rundt om i verden og ritualerne omkring døden, måske kunne perspektivere vores forhold til den. Få os til at forholde os til vores egen dødelighed og få os til at snakke om døden og acceptere, at den er en del af livet.

Projektets titel refererer til, at i de fleste kulturer er døden ikke det endelige. Det jordiske liv stopper måske, men døden er ikke slutningen. I mange kulturer tror man på et liv efter døden, ofte beskrevet som at livet fortsætter på samme måde som her på Jorden, blot et andet sted.

Baggrunden for projektet er også ønsket om at vise, hvordan døderitualer i mange tilfælde kan afspejle livet. Klaus Bo vil gerne give et indblik i, hvor meget en kulturs værdier, håb og drømme afspejles i tankerne om døden og livet efter døden, og hvor forskelligt vi behandler de døde fra kultur til kultur.

Tidligere har billeder fra projektet været bragt online af National Geographic. Flere af hans billeder fra Ghana har også været udstillet på Moesgaard Museum. Men det er første gang, Klaus Bo udstiller et udvalg af billeder fra næsten alle de lande, projektet har bragt ham til.
 
 

 

 

Se et udvalg af Klaus Bos billeder fra udstillingen


Indien. En brahminsk kvinde brændes på Manikarnika Ghat i Varanasi i Indien. I hinduismen er døden en overgang fra ét liv til det næste. Vi fødes på ny igen og igen i det store hjul, Samsara. Hvordan vi genfødes, afhænger af vores gerninger som levende. Men målet er ikke evig genfødsel. I stedet skal sjælen befries for alle menneskelige længsler og lidelser og smelte sammen med det guddommelige. Denne udfrielse kaldes Moksha. Sædvanligvis kræver det mange genfødsler. Men dør man, og bliver man brændt i den nordindiske by Varanasi, kan man opnå Moksha med det samme. 

I hinduismen brændes kroppen, fordi ild renser, og fordi der ikke må være jordiske rester, som kan holde sjælen tilbage fra rejsen videre.

Grønland. I Grønland nord for polarcirklen ligger kirkegårdene på bygdernes bedste grunde, så fangerne kan ‘kigge’ ud over havet – deres tidligere jagtmarker.

På grund af permafrosten er jorden så hård, at man ikke kan begrave sine døde på normal vis. Derfor stiller man kisterne over jorden og klapper cement og sten op omkring dem. Til sidste dekoreres med plastikblomster og et kors.

Indonesien. Martha døde i slutningen af 2015 i en alder af 72 år. Hendes mand Yohannis er 78 år. De var gift i omkring 50 år og har 13 børn.

Ma’nene-ritualet afholdes nogle steder hvert år og andre steder hvert andet eller tredje år – og kun når risen er høstet. Ved ritualet samles familierne og åbner familiegravstederne. De tager de døde ud i solen, renser dem, giver dem pænt tøj på og lader sig fotografere sammen med dem.

Ma’nene-ritualet baserer sig på en gammel overlevering om en mand, der var ude at vandre i bjergene. Her stødte han på en død person, som han svøbte i sit eget tøj og begravede. Siden tilsmilede lykken ham.

Hvad siger folk om udstillingen?

Superfin udstilling, meget tankevækkende.

Utrolig flot udstilling og meget dygtigt fotoarbejde. Spændende emne.

Udstillingen indeholder enkelte billeder, der kan virke voldsomme på børn. Derfor skal børn under 12 år være i følgeskab med en voksen.

Åbningstider og entré

Udstillingen kan ses året ud hverdage kl. 9.00-15.00.

I forbindelse med særudstillingen har vi udvidet vores åbningstider resten af året 2017:

  • Alle onsdage fra den 8.11 til den 20.12 er der åbent kl. 9-18.
  • Søndag den 5.11, 12.11 og 3.12 er der åbent kl. 11-14.

Der er fri entré til udstillingen.

Om Klaus Bo

Klaus Bo har i de sidste 15 år arbejdet som freelance-fotograf for forskellige danske og udenlandske aviser, blade og magasiner. Ved siden af dette arbejde har han arbejdet med egne personlige projekter både hjemme og i udlandet. Klaus Bo har vundet adskillige danske og internationale priser for sit arbejde.

Læs mere

Presseomtale

I forbindelse med åbningen af udstillingen var der massiv pressomtale.

Her er samlet links til flere af de medier, der omtalte udstillingen og interviewede fotograf Klaus Bo om hans fotos:

Links til pressemeddelelse og nyhed om udstillingen