Folkekirkens afsked med de døde

Trille Skjelborg

Læs om, hvordan folkekirken forholder sig til døden og siger farvel.

Hvad tror man på i folkekirken?

Folkekirken baserer sig på troen om opstandelse og det evige liv hos Gud.

Den sidste tid

Som medlem af folkekirken og troende kan det for nogle døende – og deres pårørende – være vigtigt at have en samtale med en præst, få den sidste nadver, eller at præsten beder en bøn.

Når døden indtræffer, kan det være, man tænder et lys, beder en bøn eller synger sjælen ud med en salme.

Eget tøj og egne ting

Afdøde får – efter eget eller pårørendes ønske – som regel sit eget tøj på i kisten. Det kan være meget forskelligt, hvilket tøj der vælges: En gammel uniform, festkjolen, jogginsættet etc. – tøj som siger noget om, hvem afdøde var. Nogle får enkelte personlige ting med sig i kisten – eller breve og tegninger fra pårørende.

Det kan være enten pårørende, sundhedsfagligt personale eller en bedemand, der klæder afdøde på og lægger i kiste. Der er ingen rituel vask, og både kvinder og mænd kan klæde afdøde på. 

Begravelsesritualet

Som medlem af folkekirken har afdøde ret til en højtidelighed med en præst tilstede. Den kirkelige højtidelighed afholdes oftest i en kirke i det sogn, hvor afdøde hørte til. Højtideligheden kan også finde sted i et kapel. Efter aftale med præsten kan højtideligheden eventuelt afholdes et andet sted.

Den folkekirkelige begravelse/bisættelse er en gudstjeneste, hvor ritualet indebærer lovprisning, jordpåkastelse, fadervor og velsignelse.

I forbindelse med begravelsen/bisættelsen er flaget uden for kirken på halvt, indtil jordpåkastelsen er foretaget. Når højtideligheden begynder, ringer man med kirkeklokkerne – og ringer igen, når kisten bæres ud.

Kisten med afdøde står under højtideligheden i kirken og er normalt lukket.

Til højtideligheden beder præsten en bøn, der læses op fra biblen og synges salmer eller sange. Præsten holder også en tale om afdøde. De pårørende har mulighed for i samarbejde med præsten at vælge salmer, sange og bønner, og afdøde kan også selv have skrevet særlige ønsker ned til højtideligheden inden sin død.

Blomster

Der lægges ofte blomster, kranse o.l. foran kisten ned gennem kirkens midtergang, ligesom kisten kan være pyntet med blomster. Blomsterne kommer senere ud på gravstedet. 

Der kan også være pyntet med andet end blomster.

En begravelse i folkekirken: Billeder

Billederne er taget af Trille Skjelborg
 

Jordpåkastelse

Jordpåkastelsen forkynder det kristne budskab om liv, død og opstandelse.

Hvis den døde skal kremeres/brændes, sker jordpåkastelsen i kirken. Hvis den døde skal begraves, sker jordpåkastelsen efter højtideligheden ved gravstedet på kirkegården.

Forud for jordpåkastelsen finder en såkaldt lovprisning sted, som lyder:

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Ved jordpåkastelsen kaster præsten jord på kisten tre gange og siger:

Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå.

I forlængelse af jordpåkastelsen bliver der bedt fadervor, som lyder:

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Herefter lyser præsten velsignelsen, dvs. præsten fremsiger en velsignelse, strækker armene ud, og de tilstedeværende rejser sig.

Alt efter, om der er tale om en bisættelse eller begravelse, bæres kisten med afdøde af ud af kirken for at blive kørt til krematoriet og kremeret/brændt, hvorefter der senere følger en urnenedsættelse – eller kisten sænkes i jorden på kirkegården. Det er ofte de nære pårørende, der bærer kisten ud af kirken.

På de danske kirkegårde bliver man begravet i indviet jord, hvilket betyder, at en præst fra den danske folkekirke har bedt en bøn over jorden.

Tid og sted for begravelse i Danmark

En begravelse/bisættelse skal i Danmark ifølge loven afholdes senest otte dage efter dødsfaldet.

Begravelsen kan tidligst foregå, når der er udfyldt en dødsattest og en anmodning om begravelse/ligbrænding, hvor begravelsesmyndighedens tilladelse er givet.

Fredningstid

På de danske kirkegårde er fredningstiden mindst 20 år for et kistegravsted og mindst 10 år for et urnegravsted.

Formålet med fredningstiden er, at gravstedet skal stå urørt i så lang tid, at kiste, urne og ligrester er nedbrudt og forgået i jorden.

Med mindre de pårørende betaler for en ny fredningsperiode, kan gravstedet efter fredningstiden nedlægges.

Allehelgensdag

Det er efterhånden en udbredt tradition rundt om i landets folkekirker, at præsten til Allehelgensgudstjeneste på Allehelgensdag – som falder den første søndag i november – læser navnene op på dem, der er døde i det forgangne år. Der tændes også ofte lys på gravstederne på kirkegårdene. Herved kan de pårørende mindes de døde.

Hvad bygger den danske folkekirke på?

Den danske folkekirke er del af den evangelisk-lutherske kirke, der bygger på munk og professor Martin Luthers tanker og lære. Den evangelisk-lutherske kirke hører sammen med andre kirkeretninger ind under den protestantiske kirke.

Den protestantiske kirke – og den evangelisk-lutherske kirke – udspringer af reformationen i det 16. århundrede og protesten mod den katolske kirke.

Rettigheder som medlem eller ikke-medlem af folkekirken

Her kan du læse om, hvilke rettigheder medlemmer og ikke-medlemmer af folkekirken har i forhold til begravelse/bisættelse.

Rettigheder Medlem Ikke medlem
Har man ret til at afholde en højtidelighed i en kirke? Ja Nej
Har man ret til at afholde en højtidelighed i et kapel (også i et kapel tilknyttet kirken)?  Ja  Ja
Har man ret til, at en præst fra folkekirken medvirker ved begravelsen?  Ja  Nej
Har man ret til at blive begravet/få urnen sat ned på en kirkegård?  Ja Ja, kirkegården er for alle uanset trosretning og medlemskab eller ej. Prisen er dog oftest højere end for medlemmer.
Skal man betale kirkeskat (Gennemsnitligt 0,87 % af den skattepligtige indkomst, men kan være op til 1,5%)  Ja  Nej

 
Er du medlem af folkekirken, men ønsker, at højtideligheden finder sted uden en præsts medvirken, er det vigtigt, at du har udtrykt dette skriftligt.

Ønsker man at afholde begravelsen/bisættelsen i en kirke, selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken, skal man have en speciel tilladelse fra den pågældende sognepræst.

Tal på begravelser/bisættelser i folkekirken

  • I 2016 blev der i folkekirken foretaget 43.776 kirkelige begravelser/bisættelser.
  • Det svarer til, at 82,9 procent af alle, der døde i Danmark i 2016, blev begravet/bisat under medvirken af en præst i folkekirken.

(Kilde: Kirkeministeriet og Danmarks Statistik)