Dansk sorgkultur under forandring – af Michael Hviid Jacobsen

Om sorg, sorgbegreber og forandringer i sorgkultur.

Hvad er sorg?

Sorg er en ‘fraværsfølelse’ – en følelsesmæssig reaktion på fravær, tab og afsavn af noget, der var der tidligere (man kan dog også sørge over noget som ikke er, men som kunne have været).

Man kan i princippet sørge over meget i livet – forliste parforhold, økonomisk ruin, et mistet arbejde eller en tabt fodboldkamp – men sorgen er om noget en følelse, som vi særligt knytter til døden, netop fordi livet er så uigenkaldeligt og døden så definitiv.

Sorgbegreber

På dansk taler vi relativt entydigt bare om ‘sorg’ til at indfange menneskers følelsesmæssige oplevelse i kølvandet på et dødsfald. På engelsk har ‘sorg’ flere specifikke begreber:

  • Sorrow – generel betegnelse for følelsen af at have mistet, som er mere intens end blot ‘at være ked af det’
  • Grief – den sorgfølelse, der ofte forbindes med døden
  • Mourning – de forskellige kulturelt betingede ritualer og praksisser, der udføres i forbindelse med det at sørge
  • Bereavement – de psykologiske, emotionelle og sociale processer, som man gennemgår som sørgende
  • Loss – generel betegnelse for tabsoplevelser.

Hvad er sorgkultur?

Sorg er ikke bare en følelse, der findes ‘indeni’ mennesker – den udspiller sig ‘mellem’ mennesker, og den manifesterer sig kulturelt, materielt/arkitektonisk og symbolsk ‘ude’ i samfundet.

‘Sorgkultur’ henviser til de kulturspecifikke måder at ‘gøre’ sorgen og mindet over afdøde på.

Mange steder i vores samfund er således særligt forbundet med minde- og sorgfølelsen – herunder f.eks. kirkegården/gravstedet, men også mindemærker for faldne, særlige stednavne eller ved såkaldt midlertidige ‘spontanaltre’ (steder hvor en eller flere er blevet dræbt, og der lægges blomster, breve, tændes lys o.lign.)

Sorgens forandringsdynamikker

Forandringer i sorg og sorgkultur skyldes bl.a.:

  • Ændringen i religiøse opfattelser (og ikke mindst i efterlivs/udødelighedsforestillinger)
  • Fremvæksten af videnskabelige perspektiver (f.eks. medikalisering og diagnosticering)
  • Forandringen i opfattelsen af følelser
  • Ændrede adfærds- og omgangsformer
  • Forandring i tidsopfattelse (fra langsom til hurtig tid).

Historiske forandringer i sorgkultur

Sorgkulturen står ikke stille – den forandrer sig i takt med den generelle samfundsudvikling

Man kan sige, at vores sorgkultur overordnet set i Vesten har forandret sig fra:

  • En hedensk og ganske primitiv sorgkultur før middelalderen
  • En religiøst funderet og ritualiseret sorgkultur før fremvæksten af det moderne samfund
  • En emotionelt funderet og ekspressiv sorgkultur op gennem 1800-tallet
  • En afdæmpet, introvert og privatiseret sorgkultur i det 20. århundrede (den ‘forbudte død’)
  • En (mulig) ‘genopdagelse’ af sorgen i det 21. århundrede.

Sorgens genkomst

Hvor er vi måske på vej hen?

  • En ny ‘institutionalisering’ af sorgen udtrykt ved oprettelse af sorggrupper, sorgterapeuter, sorgplaner, sorgcentre, sorgpolitik på arbejdspladser mv.
  • Digitaliseringen af sorgen på internettet (herunder også af tilgængeligheden af, deltagelsen i, distancen til og ‘letheden’ ved sorgen)
  • Udgivelsen af kendtes og ukendtes sorgbiografier
  • DIY-sorgen (Do It Yourself Grief eller ‘gør-det-selv-sorg’) (forudbestilte dødsannoncer/selvindrykkede nekrologer, selvdesignede begravelser, personliggjorte ritualer, nye typer af gravsten/urner osv.)
  • Spontansorg/spontanaltre
  • Officielle mindebegivenheder (f.eks. i forbindelse med sportsbegivenheder – ét minuts stilhed, sørgebind osv.)
  • Offentlige/kollektive ‘sorg-seancer’ (en ny slags ‘landesorg’ f.eks. i forbindelse med terrorangreb).

 
 
Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi, ph.d. på Aalborg Universitet og medlem af Landsforeningen Liv&Døds bestyrelse.