Døden er tabuiseret og svær for os at tale om. Selvom vi alle sammen skal dø og vi alle sammen kommer til at miste dem, vi holder af. Vi tror på, at lige præcis de samtaler er vigtige at tage inden det er for sent, fordi de også kan være med til at styrke vores relationer, mens vi lever.
Derfor vil vi med eventen sætte fokus på samtalen om, hvad der skal ske når vi dør og hvordan vi gerne vil mindes.
Sammen med Jarl Friis-Mikkelsen åbner vi op for en åbenhjertig, ærlig, og livsbekræftende samtale om døden – og opfordrer alle, der har lyst til at byde ind og dele tanker og overvejelser med hinanden undervejs.
Så tag din ven, partner, søster, bror, datter, søn, mor eller far under armen og kom til SAMTALE – EVENT om døden.
Vi serverer kaffe, the og kage, og så vil der være mulighed for at tilkøbe andre drikkevarer i baren.