Prisoverrækkelsen fandt sted torsdag den 21. september kl. 15.30-17.

De frivillige fik prisen for deres mangeårige og vedholdende arbejde for at hjælpe og støtte døende og deres pårørende.

Dagen bød på taler fra både formand for Landsforeningen Liv&Død Michael Hviid Jacobsen, Alexandra Dessoy fra Røde Kors og to frivillige vågere Camilla Buur og Ester Tindborg. 

Taler ved Liv&Død Pris overrækkelsen

Formand for Landsforeningen Liv&Død, Michael Hviid Jacobsen, bød gæsterne velkommen og sagde i talen om dette års prismodtagere bl.a.:


De fleste mennesker har formentlig en grundlæggende opfattelse af, at ingen skal dø alene - det vil mange mene er helt forfærdeligt at tænke på. Men en del mennesker kommer til at dø alene, hvis det ikke var for de frivillige vågere, der træder til ved dødslejet, når der ikke er andre, der har mulighed for at være der.

Et kærligt ord, et lille klem, et menneske ved sin side. Vågerne møder den døende med nærvær, tryghed og omsorg - og er der på et tidspunkt i livet, hvor mange andre melder fra. Det kan både skyldes, at der ikke findes pårørende, at de ikke har været mulige at lokalisere, eller at de ikke har mulighed for at være der.

Dermed er de frivillige vågere med til at sikre, at mange ikke dør alene.

Læs hele formandens tale her (pdf).

Efter Michaels tale fik Alexandra Dessoy ordet, og sagde bl.a. på vegne af Røde Kors og Ældre Sagen: 

Det er snart 20 år siden at den første vågetjeneste så dagens lys i Røde Kors og allerede året efter startede den første i Ældre Sagen. Og siden er der kommet mange prikker på landkortet. I dag har vi til sammen 140 vågetjenester over det meste af landet. Til sammen har vi flere end 2400 frivillige Og sidste år vågede vi samlet ved 2200 døende. Og støttet flere end 1700 familier. De frivillige sad ved de døendes side i 26.000 timer – det svarer til 1100 fulde døgn – det svarer til non stop i tre år. Er det ikke fantastisk!

Læs hele Alexandras tale her (pdf).

De to frivillige vågere, Ester Tindborg og Camilla Buur fik også sat ord på, hvad det at være våger betyder for dem. Camilla Buur holdt en meget personlig og fin tale, hvor hun også lagde vægt på, at nogle vågere har tid til at yde den omsorg, de måske ikke har tid til ellers. Hun sagde bl.a.: 


Den ro, det giver os som vågere, at vi var til stede i et andet menneske sidste tid. At vi har gjort en forskel og givet en rolig og smuk afsked med livet. Det kan slet ikke beskrives med ord.

Nogle af vores frivillige er selv i sundhedssektoren. Og det, de ikke kan nå på deres arbejde, det kan de i vågetjenesten. Blot at være til stede. Andre er kørt surt i det der 8-16 job på kontoret. Og trænger til at føle, de gør en forskel. Vi har førtidspensionister. Efterlønnere. Folkepensionister. Studerende. Der er plads til forskelligheden, og vi har alle det til fælles, at vi har store hjerter og vi har et ønske om at give en rolig afsted.

Læs hele Camillas tale her (pdf).

Ester Tindborg holdt derefter en tale om Vågetjenestens vigtighed, takkede for prisen og sagde bl.a.:

Kan jeg lytte, kan jeg se, kan jeg lægge mine egne forestillinger til side, kan jeg være åben for det, som den døende ikke kan fortælle mig med ord?
Hvis jeg kan det, kan jeg håbe på at jeg kan give et lille bidrag til at afskeden med livet bliver en lille smule lettere. Det er vores allervigtigste opgave som vågere at sørge for det.

Min egen tilgang til vågning er meget parallel til opgaven som jordemoder: der skal være nogen hos os, når vi bliver født, og der skal være nogen hos os, når vi dør. Vi skal ikke være alene, og vi skal ikke være bange.

Derfor er det helt på sin plads – så at sige – at det netop er Liv og Død Prisen, som vågetjenesterne får i dag - TAK!

Læs hele Esters tale her (pdf).

Se billeder fra dagen

Sekretariatschef Vibeke Sontag Larsen og formand Michael Hviid Jacobsen byder velkommen

Billede 1 af 7

Om Liv&Død Prisen

Læs mere om Liv&Død Prisen og se, hvem der også har modtaget prisen gennem tiden, her.