Pressemeddelelse: Vi vil dø på nettet

Danskere 'lever videre' på de sociale medier efter deres død, selvom næsten halvdelen af os ikke ønsker det. Politikere er begyndt at interessere sig for udfordringen.

“Når vi dør, efterlader vi os en række elektroniske spor. Det skal vi forholde os til som privatpersoner, og vi skal tage fornuftige forholdsregler, mens vi lever. Men det er også vigtigt, at vi som politikere kigger på udfordringerne og vurderer, om der skal gøres en særlig indsats for at hjælpe borgerne til at håndtere problemstillingen”, siger Karin Gaardsted, IT ordfører for Socialdemokratiet.

Karin Gaardsted er vært ved en konference den 8. april på Christiansborg Slot om emnet Den digitale arv, hvor også Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S) deltager som oplægsholder.

“Vi gennemgår i disse år en enorm kulturel udvikling. Hvor vi tidligere udelukkende skulle tage stilling til fysiske dokumenter, findes de i dag også i elektroniske udgaver. Det udfordrer vores vaner og levevis. For hvad stiller vi op med vores digitale spor, når vi ikke er her længere? Det har mange ikke taget stilling til. Derfor er der simpelthen brug for et særligt fokus på konsekvenserne af digitaliseringen”, siger Christel Schaldemose.

Danskerne forholder sig ikke til deres digitale arv

Konferencen er udløst af en ny undersøgelse, der viser, at 48% af os ikke ønsker at eksistere på nettet, efter vi er døde. Alligevel har 3 ud af 4 af os ikke en strategi for at sikre vores digitale arv og har ikke taget stilling til, om vi vil efterlade kodeord til vores nærmeste, så de kan lukke profiler på sociale medier eller få adgang til vores beskyttede computer med for eksempel familiebilleder, taler, sange og breve.

Undersøgelsen er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død af Epinion. Den er Danmarks første repræsentative undersøgelse om digital arv og belyser danskernes forhold og kendskab til digital arv.

“Vi vil gerne i dialog med politikere og organisationer i Danmark om denne udfordring, som kun vokser år for år. Vi har ikke noget system for, hvordan vi videregiver vores digitale arv til pårørende. Der er tale om forhold, som påvirker mange menneskers liv og sorgforløb, og som kan få stor betydning for, hvordan man bringer sin families historie videre”, siger direktør i Landsforeningen Liv&Død, Mogens Balling, som har taget initiativ til konferencen, der er Danmarks første inden for området.

Konferencen

Mere information om konferencen kan ses her

Kontakt gerne

Mogens Balling, Direktør i Landsforeningen Liv & Død,
Mobil 20226415 eller mail mba@livogdoed.dk

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død af Epinion.
  • Den er Danmarks første og eneste repræsentative undersøgelse, der belyser danskernes forhold og kendskab til digital arv.
  • Undersøgelsens svar er med udgangspunkt i to profiler ”De erfarne” og ”de uerfarne”.
  • Profilerne er udformet på baggrund af danskernes erfaringer med eller kendskab til udfordringer med digitale spor i forbindelse med dødsfald.
  • De erfarne dækker over danskere, der har erfaring med eller har hørt om udfordringer med digitale fodspor i forbindelse med dødsfald. Gruppen af erfarne udgør 29% af de adspurgte danskere og består i højere grad af danskere i aldersgruppen 25-34 år og 35-44 år.
  • De uerfarne dækker over danskere, der ikke har erfaring eller ikke har hørt om udfordringer med digitale fodspor i forbindelse med dødsfald. Gruppen af uerfarne udgør 64% af de adspurgte danskere og består i højere grad af danskere på 55 år eller derover.
  • Fælles for begge grupper er, at størstedelen ikke har gjort noget for at forhindre problemer ift. digital arv.
  • Flere tal fra undersøgelsen kan ses her på hjemmesiden.