Medvirkende søges til DR1-dokumentar

Til en fascinerende og livsbekræftende dokumentar om livets begyndelse og afslutning søger DR1 personer, der kan hjælpe med at sætte ord på, hvordan det er at leve i den sidste tid.

Dokumentarserien “I Danmark er jeg født”” er et poetisk Danmarksportræt set fra livets to yderpunkter – de nyfødte babyer, der skal lære alt om denne forunderlige verden – og de der står i deres livs efterår og kan se tilbage.
Serien består af fire afsnit og forventes at have premiere på DR1 i foråret 2019.

Døden er for mange et tabu – og det vil folkene bag dokumentarserien gerne være med til at lave om på.

Som medvirkende i dokumentaren kan du forvente at møde Jakob og Anders, som står for optagelserne.

De søger personer på mellem ca. 50-75 år, som grundet uhelbredelig sygdom befinder sig i deres sidste tid. Du skal have lyst til at vise hverdagen og fortælle om de overvejelser og beslutninger, der fylder noget, når livets afslutning nærmer sig hurtigere end forventet.

Mange finder ikke deres eget liv særligt spændende, men det er netop det almindelige liv, folkene bag dokumentarserien synes er fascinerende og smukt. Så giv lyd fra dig – så fortæller de mere om projektet, og du kan se, om det er noget for dig.

Optagelserne laves af blot to mennesker, så det er altså ikke noget med et stort filmhold. Folkene bag lavede forrige år den prisvindende “Vi er Jens Jensen” (TV2) samt portrættet af den dansk landsby Elk Horn i USA i filmene “Danmark på prærien” (DR1). Programmet produceres af United Production, der også laver bl.a. ‘Holder Danmark i live’, ‘Voice Junior’ og ‘Løvens Hule’. Se klip på jakobvolver.com.

Skriv til: danmark@unitedtv.dk eller ring til 52 52 59 57.