Landsforeningen Liv&Død har fået ny hjemmeside
Vi lancerer i dag vores nye hjemmeside, der skal gøre det lettere at finde den relevante information og mere overskueligt at orientere sig på hjemmesiden.
Hjemmesiden har både fået nyt layout og en ny opbygning, da vores ønske har været at give alle besøgende på siden en god og læsevenlig brugeroplevelse.
Nogle af de mennesker, som besøger Landsforeningen Liv&Døds hjemmeside, kan have døden tæt inde på livet og befinde sig i en svær situation. Det er specielt vigtigt, at netop den gruppe af mennesker har let ved at orientere sig i hjemmesidens indhold, da de er særligt udfordret.
Men også for alle andre målgrupper har vi søgt at gøre vejen ind til relevant viden og information overskuelig.
Find let vej til det, du søger
Scroller du ned på forsiden af hjemmesiden, kan du finde vej ind til forskellige former for indhold målrettet udvalgte målgrupper – bl.a. information for dig, som vil vide mere om begravelsen, dig som søger viden og råd om sorg – og dig der vil vide mere om digital arv, hvis du har mistet en pårørende.
Hjemmesiden har desuden fået en menu, som kan folde sig ud i toppen, så du herfra lettere kan finde vej ind til al indhold.
I topmenuen på hjemmesiden finder du bl.a. punktet ”Viden og råd”, hvor vi har samlet al vores information omkring død og begravelse, tab og sorg.
Herfra kan du klikke dig ind på ni overordnede emner inden for død og begravelse, tab og sorg, der hver især har en række underemner.
Indhold tilpasset alle platforme
Hjemmesiden er tilpasset brugere på forskellige platforme, både computer, tablet og mobil.
Vi er glade for den nye hjemmeside – men vil selvføligelig fortsat bruge tid og kræfter på at udvikle sidens indhold fremadrettet.
Vi håber, at den nye hjemmeside vil give alle uanset medie og behov en god brugeroplevelse.