Bogen ‘Til minde om’ af Rikke Høgsted er en udfyldningsbog, hvor barnet selv som medforfatter kan mindes den afdøde gennem gode ting og sjove minder. Samtidig er det en scrapbog med mulighed for at sætte fotografier og tegninger ind. Selvom udgangspunktet er sørgeligt, gør den lyse tone i bogen det nemmere at tale med familie og venner om tabet. Bogen er udgivet blandt andet med støtte fra Landsforeningen Liv&Død.