Transfervindue – fortællinger om de raskes fejl

Transfervindue

”Transfervindue – fortællinger om de raskes fejl” af Maria Gerhardt er en utopisk fremstilling af Nordsjælland som et stort luksuriøst hospice. Alle går i hvidt. New age-nonner dyrker medicinsk cannabis på stranden. Internet og musik er forbudt, til gengæld kan man vinterbade med overlægen.

Indimellem er der ætsende tilbageblik til livet som terminal kræftpatient, ellers slentrer vores hovedperson og hendes ven Mikkel rundt, taler om firserne og om, hvordan de gerne vil dø. Indimellem griner de af de raskes fejl.

Politikens Forlag, 2017